Indlæggelsen ..

Februar - Juni 2012

I 6 uger stod jeg i døråbningen, til personalekontoret, med hænderne rakt ud, i den tro, at det var en åbning til behandling, i stedet blev jeg holdt nede af beroligende piller og sovemedicin. I 6 uger henvendte jeg mig, på personalekontoret, for at komme til at tale med lægen, psykiateren eller bare at få talt ud, i stedet skulle jeg male, gå en tur eller finde smilet frem. I 6 uger kæmpede jeg med de indre dæmoner, selvmordstanker, hvordan og hvor, til at blive henvist til min stue, for at sove mørket ud. I 6 uger hørte jeg mit indre barn skrige, for derefter at råbe op om hjælp, men fik i stedet af vide, at psykiateren ikke havde tid.

Og på et enkelt døgn, skulle jeg begribe, at dét at være psykisk skadet, ikke var så slemt og al den hjælp jeg behøvede, og som blev mig lovet, ikke var muligt, da jeg ikke hørte til i et psykiatrisk regi. 

-

Man kan sige; "At hjælpen ikke nødvendigvis, behøves at findes på et psykiatrisk sygehus..." men ikke alle har den styrke, til at tænke konstruktivt, når det indre er kaotisk. Da jeg var indlagt, kom der en mand ind, som havde det meget, meget skidt, - han blev indlagt og da personalet kom for at tale med ham kort efter, havde han brugt hans livrem, til at hænge sig i. 

Det er ikke nogen bebrejdelse, det er vilkårene, - når der ikke er nok personale og ikke et personale, med ordentlig faguddannelse bag, og deraf tror jeg, at de tragiske situationer opstår, fordi der ikke er nok personale, til at tage vare om. 

Jeg var indlagt længe, fordi jeg stod imod det daglige pres, ellers skulle jeg have været udskrevet 4 uger efter, reelt skulle jeg have været ude efter tre dage, men jeg turde ikke komme hjem, jeg var så angst for de indre, destruktive, tanker, bange for mig selv, så jeg kæmpede for at blive, groft sagt var det forgæves, for de kunne ikke hjælpe mig, - jeg fejlede ikke dét, de havde ressourcer til. Det var chokerende at opleve.. - dén besked glemmer jeg aldrig, at man på et psykiatrisk sygehus, ikke kunne hjælpe en fortvivlet, og psykisk ustabil person, hvem skulle så kunne hjælpe mig, tænkte jeg.  

Et tilbageblik

af Rikke Nørgaard 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.06 | 02:58

Hej Annette, - det er jeg glad for at høre, tak skal du have.

...
24.06 | 02:48

Hvor er det spændende at besøge din side. Flot flot arbejde.

...
23.06 | 20:37

Kære Rikke, det må være på grund af Sankt Hans, at det hekseskud, eller måske vatpindene i virkeligheden er små Sankt Hans hekse.
Knus herfra

...
19.06 | 22:57

Men NÅR vi ikke skiller ad - så er dét forvirringen opstår. Eller måske, er det fordi vi har for travlt.

...
Du kan lide denne side