Det var kattens


Morgenhår, øjne på klem og en krop der langsomt vågner op.
 Katten har lugtet lunten og med et hvæs, vender den om på siden. En varme breder sig, fødderne er stået op og har tændt bloklysene, kaffe nydes. Katten tror ikke på julemanden, kun på guirlanderne. Katten kaster en hårbolle op. En slurk kaffe indtages og minder vækkes til live. Katten får hjertet til at smelte af sørgmodige fraser, når den prøver på at gøre sig bemærket. Katten vil ud. Cigaretter ryges, pennen grifler og mælk tilsættes kaffen. Katten vil ind og har nu fået en filtknude. Dagen bliver til spisetid og ovnens gab lader aromaen sive. Katten sidder ved breddens å og fanger en mus. Katten er sulten. Maden er indtaget og opvasken er på plads og kaffen er udskiftet med te. Katten rykker en taburet hen og strikker fire nye forpoter. Katten spinder. Cigaretterne er røget, teen hældt ud og dagen er blevet ældre. Katten hopper op i gyngestolen og tænder en pibe. Katten fiser. Kroppen sætter sig op, åbner munden for at gabe og stækker alle led. Katten snor sig smidigt og siger godmorgen, nu er nattens drømme over, for nu vil katten have mad.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.06 | 02:58

Hej Annette, - det er jeg glad for at høre, tak skal du have.

...
24.06 | 02:48

Hvor er det spændende at besøge din side. Flot flot arbejde.

...
23.06 | 20:37

Kære Rikke, det må være på grund af Sankt Hans, at det hekseskud, eller måske vatpindene i virkeligheden er små Sankt Hans hekse.
Knus herfra

...
19.06 | 22:57

Men NÅR vi ikke skiller ad - så er dét forvirringen opstår. Eller måske, er det fordi vi har for travlt.

...
Du kan lide denne side