GUDS DIALOG,
OG JEG


Blødende fragment
søger ly i lidelsesørkenen
forhutlet og splittet
drives ud
lokket til blændværk
selvcentrering

vidner om afmagt
himmelfalden

søger evig opstandelse





Knælende

bad jeg til dét jeg ikke forstod
min klokkestreng bevidnede
jeg foldede mine hænder små
jeg bad og bad 
hvorfor høre du ikke
jeg rejste mig op
og gik hen mod vinduet
som blev mit link
til resten  af livet






Der er glæde i déts øjne 

se

de smiler
bløde blide bevægelser
så let og så tyst
som når små børn hvisker
jeg strækker mine arme op
og ser det hele 
med
mine egne øjne






For hver dag der går

elsker jeg ham mere og mere
han viste mig hans skønhed
som jeg aldrig troede
et menneske skulle få at se
naturens perle et paradis
så ubeskriveligt smukt
træerne var sammenflettede
slørende genskær
og hviskende stemmer 
blev jeg vugget af naturen
Guds almægtige rige



 


1980


Jeg sad på terrassen

og kiggede op
hvornår mon du kom
jeg savnede dig
jeg sad og ventede
ventede dagen lang
hvilke ét skulle jeg vælge
skulle dét være det store
eller skulle dét være dét
som vi sad og spiste ad


 

 

 


Jeg elskede dig

du gav mig indre skønhed
en glød
som jeg ikke troede fandtes
du viste og lod mig føle
at kærlighed var til
som jeg stod

lille og tung af sorg
hviskede du

de kærligste ord
når jeg vendte tilbage
og mærkede kulden i mit bryst
lod du mig aldrig
aldrig nogensinde tro
at jeg var ene og forladt
du var mit livs vindue






Åndedrættet

 

og ud  

 

åbner den smukkeste verden


Guds fred





Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.06 | 02:58

Hej Annette, - det er jeg glad for at høre, tak skal du have.

...
24.06 | 02:48

Hvor er det spændende at besøge din side. Flot flot arbejde.

...
23.06 | 20:37

Kære Rikke, det må være på grund af Sankt Hans, at det hekseskud, eller måske vatpindene i virkeligheden er små Sankt Hans hekse.
Knus herfra

...
19.06 | 22:57

Men NÅR vi ikke skiller ad - så er dét forvirringen opstår. Eller måske, er det fordi vi har for travlt.

...
Du kan lide denne side