Fandens mælkebøtter, små gule ansigter, der trods det fandens ord, smiler op til Vorherre, mig og alle de som kigger. De gror alle steder, ved busstoppestedet, på Smedegårdsvej, i krattet, langs stier, ja selv i asfaltens revner. De er sejlivet og ikke til at slå ud. Bedst som jeg tror, at hér, har de ikke en chance, får jeg øje på en sten og under den, kæmper en mælkebøtte om at være. De er vores planets mest nådige og funklende stjerner. 

 

Af Rikke Nørgaard 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.06 | 02:58

Hej Annette, - det er jeg glad for at høre, tak skal du have.

...
24.06 | 02:48

Hvor er det spændende at besøge din side. Flot flot arbejde.

...
23.06 | 20:37

Kære Rikke, det må være på grund af Sankt Hans, at det hekseskud, eller måske vatpindene i virkeligheden er små Sankt Hans hekse.
Knus herfra

...
19.06 | 22:57

Men NÅR vi ikke skiller ad - så er dét forvirringen opstår. Eller måske, er det fordi vi har for travlt.

...
Du kan lide denne side