Dødens Indgangsvinkel


Et kulravende sort tæppe, har snart dækket alvidende, alle de som tror, at menneskealderen, er uden forudbestemt tidsafsnit. Med vingeslag så store, som så jeg kongeørnen på himlen, fanger dødens skygge de alvidende, for intet må gro, og intet må forestille.
--
Menneskealderen står på gravkistens tribune, og smedjer klingen. Med dybe og hårde slag, hugger menneskealderen klingen ned, i leens fordærvede dødsåbning. Slag efter slag. Horisonten brøler sarkasmen ud. Og landet antændes.

Gengælden fristede, og menneskealderen så udsigten til frelst sind. Men lod sindet blindes. For hvert hug, des mindre tilgivelse. Og jo mere skal menneskealderen udrede. Intet synes at mildnes. Og intet håb synes at fremsiges. Menneskealderen er sunket i grus.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.06 | 02:58

Hej Annette, - det er jeg glad for at høre, tak skal du have.

...
24.06 | 02:48

Hvor er det spændende at besøge din side. Flot flot arbejde.

...
23.06 | 20:37

Kære Rikke, det må være på grund af Sankt Hans, at det hekseskud, eller måske vatpindene i virkeligheden er små Sankt Hans hekse.
Knus herfra

...
19.06 | 22:57

Men NÅR vi ikke skiller ad - så er dét forvirringen opstår. Eller måske, er det fordi vi har for travlt.

...
Du kan lide denne side