Han kom ind og tog hendes forstand og hendes smil. Hun kunne kun se til, at han forgreb sig på hendes tanker, at han tog hendes ord, de som hun havde tænkt, i hans mund og forvandlede dem, til det fotografi som han synes om. Hun blinkede med øjnene, i håb om, at forstanden og smilet, af dette nu, var vendt tilbage, men der var intet at gøre, hans tilstedevær var blevet mægtig. Han havde foreviget fotografiet. Alt, - tog han i sig, det eneste hun stod tilbage med, var indre tomhed, forstandens, ødemark.

af Rikke Nørgaard

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Jens Chr. Jensen | Svar 19.06.2012 02.08

Flot sprog. Får knuder i maven af at læse det. Føj hvor flot skrevet....! :)
Jens, Horsens

Rikke 19.06.2012 22.45

Tak Jens

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.06 | 02:58

Hej Annette, - det er jeg glad for at høre, tak skal du have.

...
24.06 | 02:48

Hvor er det spændende at besøge din side. Flot flot arbejde.

...
23.06 | 20:37

Kære Rikke, det må være på grund af Sankt Hans, at det hekseskud, eller måske vatpindene i virkeligheden er små Sankt Hans hekse.
Knus herfra

...
19.06 | 22:57

Men NÅR vi ikke skiller ad - så er dét forvirringen opstår. Eller måske, er det fordi vi har for travlt.

...
Du kan lide denne side